fredag den 1. juli 2011

Andy på film

Min mangeårige gode kollega Niels Chr. Jung har begået en tv-dokumentar om den store outsider i årets Tour, Andy Schleck.



(Foto: Wikimedia)

Filmen vises i aften kl. 20.00 på DR2, og kan givetvis efterfølgende hentes på diverse harddiskformater og i web-universet. Jeg har ikke set filmen, og får desværre ikke mulighed i aften, men appetitvækkerne er absolut med til at skærpe lysten til mere:
http://www.dr.dk/sporten/dokumentar/andyschleck
Niels Chr. er bidt af to ting: Lysten til at afdække sammenhænge i en journalistisk kontekst, hvilket i mange år gjorde ham ugleset i store dele af cykelmiljøet, fordi han afdækkede dopingen. Og han besidder en passion for netop cykelsporten, som vel blev grundlagt i juniordagene, hvor han var tæt på landsholdet - i dag dyrker Jung sin passion som medlem, kommunikationsdirektør og stilskaber på café-/motionsholdet Team MASH...
God fornøjelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar