(Mader 1995)
For et par uger siden skrev jeg lidt om Edvald Boasson-Hagen, Team Sky's fantastiske norske Tour-debutant. Siden har den 24-årige rytter vundet endnu en etape på ikke mindre fremragende vis, da han tog sejren i tirsdags i Pinerolo.
Den kan man se her i sammendrag. Fremragende kørsel!
De norske sejre og dominans, ikke mindst også Thor Hushovds gule trøje og tilsvarende to etapesejre, har naturligvis givet anledning til enorm jubel i broderlandet. Min gode kollega Anders K. Christiansen, der skriver og rapporterer for landets største avis, Verdens Gang, og de øvrige udsendte fra Norge, har selvfølgelig fået kolossalt travlt af den årsag, og Anders skrev tirsdag nat på sin Facebook-opdatering:
Anders skriver i øvrigt en rigtig udmærket cykelblog, som er værd at gæste. Jeg linker til den på forsiden, og der er også link her.
I Danmark har reaktionen været modsat. Man udviser en vis misundelse over de norske præstationer, og det er blevet diskuteret, om ikke de danske ryttere trods alt også er stærke?
Lige nu er der ingen tvivl. Matti Breschel er ikke med i Tour de France, fordi hans form endnu lider under efterveer og pause på grund af en knæskade i vinteren og forårets løb. Og han havde ikke alene kunnet løfte kampen mod nordmændene, om han havde været der i topform - og de andre danskere er ikke meget bevendt i forhold til etapesejre og gule trøjer, men bestrider andre opgaver for deres hold under løbet.
Men så kunne man jo diskutere, hvorfor de norske stjerner ikke kører for det danskbaserede hold Saxo Bank-Sungard.
Til det er der at sige, at Bjarne Riis formentlig har overvejet flere gange, om han skulle hyre Thor Hushovd, som har været 'i udbud' flere gange i de seneste 5-8 år. Men i begyndelsen har han haft en forkert profil for Riis, fordi Hushovd var sprinteren, der kørte efter grønt og etaper i et terræn, hvor Riis' hold traditionelt valgte anderledes. Og den transformering, som 'Tyren fra Grimstad' har undergået siden 2008-2009, hvor han i langt højere grad er blevet en klassiker-type og har renonceret på de flade etaper og overladt dem til Cavendish, Farrar og de andre unge boksersnuder, er for alvor sket, efter Hushovd var fast cementeret hos Garmin-Cervélo.
(Foto: Niels Chr. Jung)
En anden historie er det jo med Boasson Hagen. Som omtalt i den pågældende blog-post for et par uger siden, så gjorde nordmanden allerede opmærksom på sit fantastiske talent ved løb i Danmark i 2006, og senest ved den lejlighed ved jeg, at Riis blev gjort bekendt med Boasson Hagen.
Nordmanden gjorde det også klart, blandt andet på et pressemøde efter sin placering i UCI-løbet i Aarhus i slutningen af april 2006, at han meget gerne - ja, allerhelst - ville køre for Bjarne Riis' hold.
Og i et langt forløb over de næste måneder havde Boasson Hagens agent kontakt til Riis og til sportsdirektører hos herningenseren. Ingen hos Team CSC, som det hed den gang, kunne være i tvivl om, at det måske største talent i 1987-årgangen havde et meget stort ønske om at komme i lære hos Bjarne Riis.
Men Riis tøvede. Han kunne ikke beslutte sig, og dermed viste han en side af sig selv, som han flere gange både før og siden har demonstreret: Den vægelsindede Riis.
Og det førte til, at Edvald Boasson Hagen til sidst besluttede at skrive kontrakt med Brian Holms hold High Road/Columbia, hvor han debuterede i 2008 - med en række fine sejre til følge allerede fra starten af karrieren.
En lignede ubeslutsomhed har Bjarne Riis i øvrigt udvist også i tilfældet Thomas Löfkvist - altså alt i alt en tegning til et særdeles slagkraftigt nordisk bemandet Riis-hold, som aldrig blev til noget.
Forestil Dem et Saxo Bank-Sungard hold bestående af Hushovd, Löfkvist, Boasson Hagen og garneret med folk som Breschel, Fuglsang og den stok af danskere, der lige nu er på holdet. Det ville da være flot, og en lidt anden profil end med ryttere som Benjamin Noval...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar