fredag den 15. juli 2011

 (note: Forsinket, teknisk koks har givet udfordringer. derfor ingen links i dag...)

Er det ikke herligt at se så mange mænd i cykelshorts? 
(Citat - Jørn Mader)

Den franske Bastille-dag (14. juli) markerer den nationale helligdag i republikken, og i Tour de France-sammenhæng plejer det at være ensbetydende med, at ruten er lagt til rette for franskmændene. En særlig ihærdighed plejer at ramme de franske ryttere på denne dag, fordi man i særlig grad gerne vil vinde på hjemmebane på denne dag.

Det lykkedes som bekendt ikke i går. Næsten som det er ved at være traditionen, så vandt en spanier på Luz-Ardiden - nu har der været mål 8 gange på dette bjerg, og med Samuel Sanchez' fine sejr har 5 spaniere været først.

Til gengæld er der efter min opfattelse lagt op til fransk vask og strygning af feltet i dag. Til en forsinket fest.

Dagens profil ser sådan her ud:




Col d'Aubisque er en ordentlig led stodder af en stigning, men den ligger så langt ude på ruten, at andre end inderkredsen til klassementet vil kunne gøre sig gældende - også fordi der kun er tale om ét bjerg.

Derfor tror jeg, etapen går til den tricolore-klædte franske mester Sylvain Chavanel. Han viste fine takter i går op ad Tourmalet, og dem tror jeg, han gentager i dag; og så er Chavanel en fremragende nedkører og temporytter, som i det rette selskab har evnerne til at vriste sig fri og gøre etapen færdig.

Desuden er det en spore for Chavanel, at Quick Step fortsat ikke har vundet en etape i løbet. Tom Boonen kom så galt afsted i starten, og de øvrige på holdet har ikke for alvor haft evnerne til at vise det belgiske flag, der så ofte har vajet over de store cykelløb.

Til slut et par ord mere om gårsdagens etape. En af vennerne spurgte, om jeg tror, Alberto Contador er færdig i Tour de France? En anden har kækt skrevet, at han har spillet på Evans lige fra starten, og at Contador end ikke kommer i top 5.
I sidste uge luftede jeg selv en mistanke om, at hvis det ikke går Albertos vej, så vil han muligvis opgive at fuldføre løbet.
Der er med andre ord en del tvivl omkring spanieren lige nu. Det tror jeg også, der er på holdet, både blandt hans hjælperyttere (hvad pokker laver Benjamin Noval på det hold, spørger jeg lige igen???) og i den sportslige ledelse.

I aftes gav en af cykelsportens klogeste mænd sit besyv med. En mand, der må siges at have et meget tæt kendskab til Alberto Contador, nemlig Johan Bruyneel, der på sin blog skrev følgende:

Outside of Team RadioShack, I must say that this is turning out to be quite an interesting race. I think a lot of people were surprised to see Alberto lose more time on the favorites today. Since Alberto rides for a different team, it's hard for me to know the issues, but I do know that it's not very Alberto-like to lose time on a summit finish. I was actually expecting an attack from Alberto today, but it never came. Does it have to do with the composition of the team? Is Alberto still feeling the effects of a very tough Giro? Is his knee limiting him? Is there mental pressure of not knowing his future? Or something else? Most likely, it's a combination. If it were any other rider, I would probably say that to win the Tour is no longer within reach. But knowing Alberto's physical capabilities and mental outlook, I would not be totally surprised to see him with the trophy in Paris. It doesn't look in his favor at the moment, but there's still a lot of racing left.
Det er nok værd at have med i tankerne i de kommende dage. Alberto Contadors udfordringer er slet ikke ovre endnu - og måske er den største frygt hos Saxo Bank-Sungard slet ikke, at lørdag byder på flere ekstreme bjerge.
Måske frygter de i virkeligheden langt mere, at Leopard-Trek, BMC og Liquigas gør fælles sag i dag og kører benhårdt op over Col d'Aubisque og sætter el Pistolero af og gør en ende på tingene..?

Dagens favorit: Sylvain Chavanel
Dagens outsider: Luis-Leon Sanchez
Dagens frække: Tejay van Garderen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar