mandag den 4. juli 2011

Mad for Tyler

For 2 år siden så vi, hvad sidevind kan gøre ved et Tour-felt. På tredje etape, fra Marseille til La Grande Motte, var der udsigt til en sprinterafslutning, og det var da også Mark Cavendish, der vandt.
Men hvad der huskes fra dagen, var sidevinden - og den også dengang tydelige vanskelighed med at placere sig i feltet, som Alberto Contador allerede har demonstreret, at han fortsat besidder i dette års løb.
Den gamle champion, Lance Armstrong, sluttede, som Brian Holm ofte formulerede det, aldrig uden for top 20 i et løb. Om end det var en sandhed med modifikationer, så har det dog den logik indbygget, at Lance aldrig kom i de problemer, som Contador gjorde. Tydeligst kendetegnet ved etapen til La Grande Motte, hvor jeg desværre ikke lige kunne finde et bedre klip end dette - hvor skaden er sket, og hvor den forreste gruppe, der ligner et alltimes greatest US Postal-hold med diverse forstærkninger i dagens anledning, uddeler bøllebank til opkomlingene bagude:




Når der er grund til at huske den dag, så skyldes det jo, at feltet i dag ikke alene begiver sig ud på dette års 3. etape. Det er ikke alene en etape, hvor Alberto Contador pinedød skal sidde med fremme, for han må ikke tabe mere tid fra nu og til bjergene, hvis han skal have en realistisk mulighed for at matche The Schlecks Inc. - det er også en etape, hvor én ting er helt sikker: Sidevind!

Set i profil er der tale om en flad etape. Én af den slags, den gamle puncheur Jesper Skibby omtalte som 'en pandekage med rynker':

Profil de l'étape

Olonne-sur-Mer Redon - 198 km
 
Samtidig er det løbets første sprinter-afslutning, der er lagt op til. Og så er det, at alle kigger på Mark Cavendish og HTC High Road. Fordi den engelske boksersnude har gjort det til sin specialitet at vinde, og fordi han både i 2009 og 2010 var lige så suveræn i disciplinen, som Bjørn Borg var det i Wimbledon i sidste halvdel af 1970'erne.
Hvad man i den (førstnævnte) sammenhæng ofte glemmer, er, at Cavendish og HTC-toget som regel lægger lidt langsomt fra land. I den forbindelse er det også værd at huske, at østrigeren Bernhard Eisel styrtede på holdtidskørslen i går, og han er en vigtig mand i temposætningen - hvad kan det betyde i dag?
 
Derfor er det ikke Cavendish, der er min favorit i dag. Det er til gengæld Tyler Farrar fra Garmin-Cervelo, som med sejren i går naturligvis flyver på en sky af selvtillid og optimisme. Og for Farrar er det et godt tegn, at den newzelandske leadout-man og tidligere CSC-rytter Julian Dean faldt fra relativt hurtigt i holddisciplinen og fandt hjem med fire minutters manko i forhold til resten af holdet.
For det skyldtes ikke et styrt eller andre komplikationer. Det skyldtes udelukkende ambitionen om at spare kræfter med henblik på morgendagen.
Og det er med Tour de France, som det er med selve livet: Der er altid en dag i morgen. Indtil det slutter.
Dagens bud: Tyler Farrar
Dagens outsider: Mark Cavendish
Dagens frække: Alessandro Petacchi

Ingen kommentarer:

Send en kommentar