"Med ét ord kan man kalde det dårlig forberedelse"
(Jørgen Leth)
Bunken af etaper bliver mindre. Nu skal vi have kigget lidt nærmere på bunken af bøger om cykelsport. For nogle dage siden kiggede jeg på en række udenlandske, i dag bliver det mest danskskrevne bøger.
Igen gælder det, at her er snarere tale om en omtale og forhåbentlig en appetitvækker udi disciplinen 'læsning af cykelsport', end der er forsøg på at fungere som litteraturkritiker.
Men et kort resumé og et forhåbentlig sigende citat fra bogen kan måske skærpe appetitten til at læse lidt om den syndflod af spildte bedrifter og storslåede triumfer, som cykelsporten er så rig på...
Jørn Mader - Helte og Hyklere
Da Jørn Mader blev fyret fra Tour de France-kommentatorboksen i slutningen af 2003, valgte han at skrive en art journalistiske og personlige erindringer om sit ganske omtumlede og begivenhedsrige liv.
Det er disse, der udkom i 2004 under titlen 'Helte og Hyklere', og den titel skyder jo på hvem som helst og ingen. Med foto af Marco Pantani på asfalten under Tour'ens strejke efter Festina-sagen var eksploderet op i hovederne på Tour'en i 1998 som blikfang kunne man mene, bogen ville være et forsvar for fri doping eller et angreb på de medier og journalister, der efter '98 begyndte at være alvorligt kritiske over for cykelsporten.
Men sådan er det ikke. Mader deler ikke mange ørefigner ud, men fortæller røverhistorier af karsken bælg.
Citat:
Det var begyndt at lysne udenfor. Klokken nærmede sig fem, og kun de hårdeste døgnbrændere var tilbage. Der var nu to muligheder: Morgenværtshuset Tinsoldaten, eller morgenmad hjemme hos en af os.
Den tredje, fornuftens seng, var ikke eksisterende.
Propperne sprang stadig deres eget lystige fyrværkeri. Og fik os til at vælge den ultimative hardcore løsning. Først på Tinsoldaten, og siden morgenmad hos mig.
Dygtigt.
Der var syv timer, til jeg skulle kommentere det års kongeetape i Vuelta'en.
Verner Møller - Dopingdjævlen (Analyse af en hed debat)
Den tidligere landsholdswing i håndbold, Verner Møller, brød for alvor gennem muren til offentligheden, da han i 1999 udgav denne bog.
Det er her, Møller for første gang giver den som idrættens svar på Bjørn Lomborg - forstået på den måde, at Verner Møller efter min mening ofte er velgørende kontrær i forhold til den offentlige mening og den politiske korrekthed. At det så efterhånden er ved at føre til, at han står som anfører for den selvsamme politiske korrekthed, er en anden ting.
Bogen rummer en stærk historisk gennemgang og analyse af fænomenet doping. Og den relativerer en diskussion af doping, som i 1998-1999 var stærkt præget af cykelsportens opgør med ulovlighederne i form af Festina-sagen.
Citat:
Viljen til at skabe resultater og således gøre sig som sportsmand - ambition med etandet ord - er drivkraften i elitesport. Og ambitionen må have karakter af besættelse, hvis den skal indfries. For indfrielsen sker på bekostning af rivaler præget af samme vilje. Konkurrencen er alvor. Skønt den indeholder elementer af leg, er der ikke plads til noget: "Det er bare sport". Tager man den ikke dybt alovrligt, er man chanceløs. Man må ruste og skærpe sig.
Alt andet lige vil den, der træner bedst, er strengest med sin diæt, omhyggeligst med sit materiel og sin restitution, stå med de største vinderchancer. Dette betyder naturligvis ikke, at det gælder om at træne mest muligt eller spise mindst muligt etc. Det ville være meningsløs overdrivelse. Det gælder derimod om at trimme sig optimalt.
Verner Møller - Løgn over løgn (Om Michael Rasmussens Tour de France-exit)
10 år senere, i 2009, havde dopingkampen fået et dansk ansigt i form af Michael Rasmussen og hans farvel i utide til Tour de France 2007, da han lå i gult til at vinde samlet, og blev kylet ud af løbet af sin arbejdsgiver, fordi han havde været forholdsvis uklar i mælet omkring sin rejseaktivitet før løbets start.
Her går Verner Møller all in i et glødende forsvar for Michael Rasmussen. Møller, der i mellemtiden er blevet professor ved Aarhus Universitet, har gransket i papirerne, dopinglovgivningen og har talt ganske længe og meget med sagens hovedperson, og han afdækker sagen på en måde, der har givet ham stor applaus hos - skal vi sige - nogle af de mere liberalistiske betragtere og kommentatorer af sporten.
Citat:
Nogle vil formentlig læse bogen som et partsindlæg. Det er den for så vidt. Som det nok allerede er fornemmet, bærerden præg af et stærkt personligt engagement. Bogen er et opgør med den eksorcismedyrkelse, som er vundet frem i kølvandet på Festina-affæren i 1998, hvormed idealistiske journalister og rådvilde sportsledere stik imod deres erklærede hensigt nedbryder idealerne om fair play og lige vilkår. Jeg oplevede Rasmussen-sagen udfolde sig, usikker på hvilke motiver der lå til grund for den. Intuitivt tog jeg stilling til fordel for Rasmussen. Undervejs i arbejdet med nærværende bog er jeg blevet klar over hvorfor. Det var et forsvar for fornuften imod de usportslige beslutninger, der har martret cykelsporten de seneste år; beslutninger, der - udløst af angst for dårlig omtale - giver sporten et dårligt renommée.
Henrik Jul Hansen - Smertensmestre (Bjarne Riis og Rolf Sørensen)
(intet foto)
Rolf Sørensen og Bjarne Riis i et dobbeltportræt, skrevet året efter Riis' Tour-sejr, og mens Sørensen var på toppen af sin karriere i 1997. Udgivet på et mindre forlag, og en bog, der ikke solgte det helt vilde.
Jo, meget er sket i den danske forlagsbranche i de mellemliggende år. Nu kan en hvilken som helst amatørdanser udgive sine memoirer i en alder af 21, og journalister står i kø for at lave biografier, interviewbøger og portrætbøger af de store stjerner, som der bliver flere og flere af, og hvis betydning derfor synes at mindskes uge for uge i den store sammenhæng.
Sådan var det ikke i 1990erne... Og med et godt greb om portrætskitserne, med stærke interviews med nøglepersoner og via et fint blik for detaljerne fik Jul Hansen den gang skrevet en fin bog om de to rivaler, kolleger og jævnaldrende ryttere.
Citat:
I februar 1997 sendte jeg en fax til Bjarne Riis og Rolf Sørensen, hvori jeg bad dem om at indvilge i, at jeg skrev en bog om dem.
Et dobbeltportræt af to meget forskellige mennesker og et signalement af to meget forskellige karrierer i samme verden.
Da jeg senere ringede dem begge op for at få et svar, var det første, Bjarne Riis sagde: "Hvad siger Rolf til det?"
Og det første, Rolf Sørensen sagde, var: "Hvad siger Bjarne?"
Brian Holm - Smerten Glæden (Erindringer fra et liv på cykel)
Ordet karisma er for mig at se dækkende, når man skal beskrive Brian Holm. Den blonde amagerkaner turnerer i disse uger Frankrig rundt og viser os aften efter aften, at det skæve smil er in igen, som det er hvert eneste år ved denne tid.
Med sarkasme og en tør humor får Holm os ned på jorden. Cykelsport er vigtigt, men det handler jo ikke om liv og død - og når den så gør alligevel, fordi der er styrt og fare på færde, er cykelsporten netop ikke længere vigtig, prædiker Holm indsigtsfuldt.
Den prædiken startede han på med denne bog i 2002, kort efter han var stoppet som aktiv. Og der er kostelige billeder og erindringsglimt at lune sig ved.
Citat:
På en rigtig djævledag med regn og utallige punkteringer er det selvfølgelig hyggeligere at sde hjemme med lillemor, have varme tøfler på fødderne og spise hjemmebagt sandkage end at ligge og rave rundt ude på landevejene for at træne. Og hvis rytteren har dårlig moral og overvejer, om han skal springe en dag over i træningsprogrammet, så vil kæresten helt sikkert bakke hans svigtende moral op og få ham til at blive hjemme og hygge. Hvis det ender sådan, bør man selvfølgelig ikke kritisere kæresten, men væddeløberen. En professionel cykelrytter springer aldrig en dag over, så længe vejene er fremkommelige.
Jørgen Leth - Den gule trøje i de høje bjerge (En personlig beretning om Tour de France)
Tiden har været gavmild over for 74-årige Jørgen Leth. Da han i 1995 udgav denne antologi af cykel-erindringer, samlet over et langt liv som journalist, fan, filmskaber og en del af miljøet, vakte den ikke den store opsigt. Nærmest som da han i 1967 udgav digtsamlingen 'Sportsdigte' - kunne man virkelig skrive bøger om dét?
Det kunne Leth, og selv om han i mine øjne har bidraget bedre til forklaringen og perspektiveringen af cykelsportens forunderlige historie gennem sine film, så er denne bog, genudgivet i 2009, men stadig primært baseret på de gamle skriverier, læseværdig on a rainy day.
Citat:
Merckx var af løbets bedste nedkørere. Hans nedkørsler var et skarpt våben, som blev brugt med stor virkning på visse strategiske etaper. Hans foretrukne opskrift var at angribe 100 meter før bjergpasset og dermed bringe sig ganske lidt foran de andre før nedkørslen begyndte. Og på den måde tage et lille tilløb til det styrtdyk, der uvægerligt fulgte.
(forts.)...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar